NY BOG FORUDBESTIL OG MODTAG ALLEREDE NU sammen med bogmærke i gave "Når iskrystallen smelter - en magisk fortælling om at forsone sig med sit liv og hente sin kraft hjem." 344 sider
Forpremiere: Bestil og modtag bogen allerede nu - officiel udgivelsesdato 3. november
Det er aldrig for sent at hente sin kraft hjem
I starten af 90´erne skrev jeg nogle meget personlige sange, som hjalp mig i livet, men jeg lod sangene bag mig for at følge et nyt spor i livet som forfatter.
Jeg havde aldrig troet, jeg skulle synge de gamle sange igen, men mange år senere i forbindelse med en stor livskrise flyttede jeg langt ud på landet til en lille landsby, hvor vejen ender blindt i Bøgestrømmen. Her viste flere af beboerne sig at trække magiske tråde tilbage til mit liv som sanger, og de gamle sange kom tilbage til mig i følgeskab med dybt fortrængte oplevelser fra barndommen og ungdommen, men også med uventede minder fulde af lys og kraft.
Det blev begyndelsen på en indre pilgrimsfærd, hvor jeg lige så stille forsonede mig med mit liv og min fortid, og hvor jeg på forunderlig vis opdagede den egentlige årsag til, at jeg engang lukkede døren til mine sange.
Når iskrystallen smelter er et tilbageblik på min barndom og ungdom og er samtidig en rejse gennem mit liv som sanger og musiker. Det er min logbog over en indre Camino, hvor jeg hentede mit lys, mine sange og min kraft hjem. Det er en fortælling om, hvordan jeg på den rejse fandt lys nok til at favne dybe traumer med kærlighed og kreativitet.
Hvis andre kan blive inspirerede til at forsone sig med deres liv og hente deres kraft hjem, vil det være den største gave, jeg kan modtage for mit arbejde med Når iskrystallen smelter.
Når iskrystallen smelter er min 18. bog.
Ved forudbestilling modtager du et bogmærke sammen med bogen.
Tekniske detaljer: Bogen er i A5 format 344 sider trykt på papir fra ansvarligt skovbrug
Omslaget er blødt og bøjeligt med flapper og betrukket med soft touch, så bogen føles blød som hud. Ryggen er hæftet i høj og robust kvalitet.
Psykolog Lykke Pia Jespersen skriver:
Lille spejl på væggen der. Nu har du gjort det igen. Skrevet endnu en af disse bøger som vækker, opløfter og beriger. En bog, som igennem din evne til at transformere dig selv i dit eget liv, trækker mig med ind i den levende strøm af liv og kærlighed og minder mig om, at den rejse også er mulig for mig, som den er det for alle mennesker.
Oktober 2025 Jeg læser i Majbritte Ulrikkeholms nye bog, Når iskrystallen smelter, Og det er som at komme hjem indeni Jeg MÆRKER titlen Fysisk Som om noget i mig smelter, Mens jeg læser Igen og igen bli'r jeg rørt til tårer, fordi jeg føler mig så spejlet Genkender -der er én i verden, der sætter så rammende ord på noget, jeg mærker er så sandt Det er som at blive pakket ud som menneske At læse Majbrittes bøger Som at blive aet i hjertet, Rørt i Sjælen Så dybt inde, som noget, eller nogen, sjældent kommer Da jeg lægger bogen kortvarigt fra mig i dag Skriver min hånd: Jeg vil ikke længere lede Jeg vil holde op med at længes Jeg vil se og mærke lige nu Jeg vil elske dét, der er Er fyldt op af taknemmelighed over at finde et menneske på min vej, der så smukt, legende, fortryllende og tæt på hjertet, Sætter ord på det at være menneske Så meget visdom Jeg føler mig set og fundet Af et menneske jeg virkelig kender Uden at kende hende Det føles som et sjælemøde og et mirakel Tak, min engel❤️