0 anmeldelser

Download sangen gratis: https://we.tl/t-6q8bLJx1D3 eller hør den ved at trykke på videoen.

Du skal ikke lægge den i kurven blot trykke på linket til download.

Sange om sorg og omsorg er et projekt inspireret af min venindes tab af sin elskede.

Fra dybet af sin sorg skrev hun en meget smuk tekst, som inspirerede mig til at skrive hende et svar. Men hendes ord kom fra så dybt et sted, at jeg ikke kunne svare med dagligdags tale, så jeg var nødt til at synge mit svar til hende. Det blev til mit sangsvar Gennem Natten. Og mange flere sange fulgte.

Produktionen er blevet muliggjort af mange generøse donationer fra mennesker, der ønsker at støtte disse sange, som bliver lagt op til gratis download her efterhånden som de bliver til. Sangene handler om sorg og omsorg. Skubber vi ordene om sorg sammen bliver det omsorg. Måske fordi det, vi virkelig har brug for, når vi rejser med sorg, er omsorg. Min dybeste måde at give omsorg på er at skrive sange til mennesker og synge dem. Disse sange er skrevet til min veninde men er til alle mennesker, der har brug for omsorg i deres sorg, uanset hvad årsagen til sorgen er.

Sangene må deles frit men må dog ikke bruges som underlægningsmusik eller andet, der normalt vil kræve en tilladelse fra copyright. Men spil dem for alle I har lyst til også i undervisningssammenhænge o.l. , hvis de kan bidrage.

Kærlig hilsen Majbritte

Teksten her er inspireret af en tekst af Kisser Paludan og på det helt personlige plan af min rejse med Kisser gennem hendes indre landskaber af sorg.

 

Praktiske informationer:

Tekst og musik, sang, klaver, guitar, klokkespil og keyboards: Majbritte Ulrikkeholm

Bas og studiemix: Nikolaj Vinten

0,00