UDSOLGT ALMANAK - sange til sjælens årstider
Sange om at give slip sammen med efteråret, sange om al den fine sne, om verdens første forår og om hvordan det alligevel og på trods af det hele bliver sommer. Et års rejse - en indre camino omsat til sang. Helt nye indspilninger af Nøglen om din hals og Når iskrystallen smelter.
Albummet kan også downloades her https://itunes.apple.com/dk/album/almanak-sange-til-sj-lens/id934439330
Min sjæls ALMANAK
Så længe jeg kan huske tilbage, har jeg levet med mine sange, som var de mine dybeste venner, jeg betroede alting til. Mine sange var fæller jeg rejste med, slog mig ned med, brød op sammen med og fortsatte rejsen med. Uanset hvor jeg var, havde jeg min guitar og min notesblok med mig. Og jeg skrev alting ned.Jeg har oplevet ting i mit liv, som jeg aldrig kan glemme, fordi det er skrevet ind i en sang. For altid. Små glimt af verden. Snefnug der falder på en helt særlig måde på en helt særlig dag. Iskrystaller der smelter, lyden af fødder i nyfalden sne. En sortnende hyld forbundet med afsked, fornemmelsen af et forår, der føltes som var det verdens første, sandaler og somre, bønner jeg opfandt på rejsen, afslutninger og nye begyndelser. Jeg sang det, og så var det for altid skrevet ind i min verden. Som en ALMANAK. Over sjælens og livets årstider.
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.