NY BOG SIGNERET + gratis bogmærke Når iskrystallen smelter - en magisk fortælling om at forsone sig med sit liv og hente sin kraft hjem. 344 sider pakkes i smuk indpakning Skriv hvis du IKKE ønsker indpakning

275,00

Når iskrystallen smelter er et tilbageblik på min barndom og ungdom og er samtidig en rejse gennem mit liv som sanger og musiker. Det er min logbog over en indre Camino, hvor jeg hentede mit lys, mine sange og min kraft hjem. Det er en fortælling om, hvordan jeg på den rejse fandt lys nok til at favne dybe traumer med kærlighed og kreativitet

Psykolog Lykke Pia Jespersen skriver:

Lille spejl på væggen der. Nu har du gjort det igen. Skrevet endnu en af disse bøger som vækker, opløfter og beriger. En bog, som igennem din evne til at transformere dig selv i dit eget liv, trækker mig med ind i den levende strøm af liv og kærlighed og minder mig om, at den rejse også er mulig for mig, som den er det for alle mennesker.

Læser Henrik Vandahl skriver:

"Nyder at læse - stoppe op og reflektere, bogen har givet mig modet til at mærke efter dybt inden i mig hvor jeg ikke har været i alt for lang tid. Jeg giver slip på tung og unødig bagage, som jeg nu kan se og mærke har tynget mig. Tænk at så smuk en personlig historie / livsrejse kan ramme så dybt. Jeg kan kun anbefale bogen og vil give den 6???????????????????????? store stjerner"
 

Når iskrystallen smelter er min 18. bog.

Tekniske detaljer:

Der medfølger et bogmærke med kvast med teksten VÆR DIG = VÆRDIG

Bogen er i A5 format 344 sider trykt på papir fra ansvarligt skovbrug

Omslaget er blødt og bøjeligt med flapper og betrukket med soft touch, så bogen føles blød som hud. Ryggen er hæftet i høj og robust kvalitet.

 

 

I starten af 90´erne skrev jeg nogle meget personlige sange, som hjalp mig i livet, men jeg lod sangene bag mig for at følge et nyt spor i livet som forfatter.

Jeg havde aldrig troet, jeg skulle synge de gamle sange igen, men mange år senere i forbindelse med en stor livskrise flyttede jeg langt ud på landet til en lille landsby, hvor vejen ender blindt i Bøgestrømmen. Her viste flere af beboerne sig at trække magiske tråde tilbage til mit liv som sanger, og de gamle sange kom tilbage til mig i følgeskab med dybt fortrængte oplevelser fra barndommen og ungdommen, men også med uventede minder fulde af lys og kraft.

Det blev begyndelsen på en indre pilgrimsfærd, hvor jeg lige så stille forsonede mig med mit liv og min fortid, og hvor jeg på forunderlig vis opdagede den egentlige årsag til, at jeg engang lukkede døren til mine sange.

Det var en dyb og gammel kraft, jeg hentede hjem, da jeg igen begyndte at synge mine sange, og da jeg skrev fortællingen om min indre Camino. Hvis andre kommer til at reflektere over, hvad de har forladt, og hvilken kraft de kan hente hjem, vil det være den største gave jeg kan modtage for mit arbejde med min bog Når iskrystallen smelter.

Det er aldrig for sent at hente sin kraft hjem.

 

 

Josefine Hansen maj 3, 2026

Jeg vil blot tilføje min stemme til det kor af mennesker, som er blevet beriget og berørt af Majbritte Ulrikkeholms værker. Jeg har lige læst bogen "Når iskrystallen smelter". Jo længere ind jeg kom i bogen, jo mere begyndte noget inden i mig at røre på sig. En følelse af, at der kan ske magiske ting her i livet, hvis man tør at træde sin egen sti og lytter til sin indre stemme. At det er vigtigt, at der er mennesker som følger deres egen livsbane og som kan sætte ringe i gang hos andre mennesker. Bogen giver mig håb og tro på de smukke ting her i livet og på at forandring er mulig også når mørket til tider omslutter én i sin favn. Tak for at inspirere til at hente livskraften hjem.

Kære Josefine, Jeg bliver meget berørt af dine poetiske ord her. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg har fået lov at bringe tro og håb, for det er min dybeste vision her i livet. Tusind tak fra Majbritte
Anette Christensen marts 21, 2026

Når iskrystallen smelter af Maibritte Ulrikkeholm er en magisk bog☄️ Det er længe siden jeg har siddet med en bog, hvor budskabet rammer hjertet længe inden, ordene når hjernen. Jeg sidder tilbage med en følelse, der minder om at have læst Den Lille Prins 2.0. Bogen er smuk, rørende og poetisk skrevet, og har noget at give enhver, der lytter indad. Derfor vil jeg ikke fortælle, hvad dens tema er, for det vil afhænge af hvilken livsrejse, man som læser er på.

Kære Anette, hvor bliver jeg glad for at læse dine smukke ord her. Mit smil lyste frem indefra, da jeg læste, at det føles som om du har læst Den Lille Prins 2, for jeg tænker tit på lige præcis den bog, og det er den bog af alle bøger jeg elsker mest. Tak for din genkendelse. Tak for at mærke magien . Tak for du har læst bogen med hjertet Kærlig hilsen Majbritte
Jamina Stjernholm marts 1, 2026

Den magiske oplevelse med denne her bog startede allerede ved modtagelsen og udpakningen. Som at få en særlig gave. Så fin, personlig og gennemtænkt. Det samme med sproget, afsnittene og kapitlerne, hvor alt går op i en højere enhed og man mærker tydeligt at alt der bliver skrevet om har en ligeværdig plads i Majbrittes hjerte. Fra et hvidt flygel til en stjerne langt væk til sammenstyrtede bjerge i Frankrig. Alt hænger sammen. Det poetiske, lyriske og fantasifulde sprog er simpelthen så smukt. Når Iskrystallen Smelter er smuk, håbefuld, hjerteskærende, inspirerende og rørende. Fortjener sin helt egen stjerne - eller måske 5⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Kære Jamina, mit hjerte blev simpelthen så rørt over dine ord. Alt det du har bemærket og mærket. For jeg har virkelig gennemtænkt afsnittene og inddelingerne, ja, alt det du skriver om, og som du har bemærket. Tak også for at nævne min stjerne - den jeg kommer fra og engang rejser tilbage til. Kærlig hilsen Majbritte
Rikke Maria Jensen oktober 29, 2025

Majbritte Ulrikkeholms 18. bog, “Når iskrystallen smelter” er en smuk og magisk fortælling, som jeg nyder at læse lidt af hver dag. Tusind TAK for en ærlig, autentisk og personlig beretning, som er så velskrevet og inspirerer så mange sjæle ❤️ Majbrittes magiske fortælling inspirerer mig til at leve et mere autentisk liv fra hjertet indefra og ud og derved komme i bedre kontakt med min sjæl og skaberkraft❣️ Bogen er til dato det bedste jeg har læst med en dybde, renhed og autenticitet skrevet fra hjertet ❤️ Tak for alt du giver og deler ❤️

Kære Rikke Maria tak for dine smukke ord om "Når iskrystallen smelter". Tak for jeg får lov at inspirere dig til "at leve et mere autentisk liv fra hjertet" - som du skriver. Tusind tak fra Majbritte
Line Birkedal oktober 15, 2025

Oktober 2025 Jeg læser i Majbritte Ulrikkeholms nye bog, Når iskrystallen smelter, Og det er som at komme hjem indeni Jeg MÆRKER titlen Fysisk Som om noget i mig smelter, Mens jeg læser Igen og igen bli'r jeg rørt til tårer, fordi jeg føler mig så spejlet Genkender -der er én i verden, der sætter så rammende ord på noget, jeg mærker er så sandt Det er som at blive pakket ud som menneske At læse Majbrittes bøger Som at blive aet i hjertet, Rørt i Sjælen Så dybt inde, som noget, eller nogen, sjældent kommer Da jeg lægger bogen kortvarigt fra mig i dag Skriver min hånd: Jeg vil ikke længere lede Jeg vil holde op med at længes Jeg vil se og mærke lige nu Jeg vil elske dét, der er Er fyldt op af taknemmelighed over at finde et menneske på min vej, der så smukt, legende, fortryllende og tæt på hjertet, Sætter ord på det at være menneske Så meget visdom Jeg føler mig set og fundet Af et menneske jeg virkelig kender Uden at kende hende Det føles som et sjælemøde og et mirakel Tak, min engel❤️

Tusind tak for dine rørende ord om din oplevelse med Når iskrystallen smelter. Tak for du deler noget dybt fra dit eget indre Kærlig hilsen Majbritte
Tilføj anmeldelse: