Alle sider er trykt i farver på rustikt "gammeldags" papir. Bogens normalpris er 229,-
24 digte til min elskede er en invitation til få fortalt dem vi elsker om vores kærlighed.
Bogen er signeret og pakket i fin gaveindpakning.
Læs bogen stille for dig selv eller højt for den du elsker - lige når du vil eller brug den som en poetisk julekalender fra 1. - 24. december.
24 digte til min elskede er min helt egen drømmebog. Når jeg har fundet gamle smukke bøger med fine illustrationer har jeg altid tænkt: "Lige sådan en bog kunne jeg selv tænke mig at skabe engang". 24 digte til min elskede er den bog jeg har drømt om at skabe med rustikke tykke farvesider, guldbånd og indersiderne tapetseret med oldemortapet.
24 digte til min elskede er en kærlighedsgave. Om vi er i par eller alene, om vi bærer på en hjertesorg eller er nyforelskede, så har kærlighedsdigte altid noget til os. Fordi de minder os om den kærlighed der altid er mulig. Den kærlighed vi selv bærer i hjertet bag hjertet. Det hjerte som altid er helt.
Er man alene kan man give sig selv bogen i gave som en selvomsorgsgave. At give sig selv noget smukt er en påmindelse om at kærligheden har sit udspring i ens eget hjertedyb.
Digtene er illustreret af mine egne vintage collager skabt af gamle postkort, der har betydet noget særligt kærligt for mig.
Bogen er signeret i klassisk miniformat 10,5 /15 cm med 74 farvetrykte sider.
Anders Laugesen DR, som har skabt de smukke programmer på P1 om tro skrev disse fine ord om bogen:
Den bliver en klassiker, for den udtrykker så poetisk nogle af kærlighedens mange følelser.
Den får hjertet til at banke for den man elsker og tankerne til at flyve ind i taknemmelighedens univers.