NY BOG FORUDBESTIL og modtag i oktober sammen med bogmærke i gave "Når iskrystallen smelter - en magisk fortælling om at forsone sig med sit liv og hente sin kraft hjem." 344 sider Bestiller du mere sendes det samlet i oktober

275,00

BEMÆRK bestiller du mere sendes det i en samlet pakke i starten af oktober.

Det er aldrig for sent at hente sin kraft hjem

I starten af 90´erne skrev jeg nogle meget personlige sange, som hjalp mig i livet, men jeg lod sangene bag mig for at følge et nyt spor i livet som forfatter.

Jeg havde aldrig troet, jeg skulle synge de gamle sange igen, men mange år senere i forbindelse med en stor livskrise flyttede jeg langt ud på landet til en lille landsby, hvor vejen ender blindt i Bøgestrømmen. Her viste flere af beboerne sig at trække magiske tråde tilbage til mit liv som sanger, og de gamle sange kom tilbage til mig i følgeskab med dybt fortrængte oplevelser fra barndommen og ungdommen, men også med uventede minder fulde af lys og kraft.

Det blev begyndelsen på en indre pilgrimsfærd, hvor jeg lige så stille forsonede mig med mit liv og min fortid, og hvor jeg på forunderlig vis opdagede den egentlige årsag til, at jeg engang lukkede døren til mine sange.

Når iskrystallen smelter er et tilbageblik på min barndom og ungdom og er samtidig en rejse gennem mit liv som sanger og musiker. Det er min logbog over en indre Camino, hvor jeg hentede mit lys, mine sange og min kraft hjem. Det er en fortælling om, hvordan jeg på den rejse fandt lys nok til at favne dybe traumer med kærlighed og kreativitet.

Hvis andre kan blive inspirerede til at forsone sig med deres liv og hente deres kraft hjem, vil det være den største gave, jeg kan modtage for mit arbejde med Når iskrystallen smelter.

Når iskrystallen smelter er min 18. bog.

Ved forudbestilling modtager du et bogmærke sammen med bogen.

Tekniske detaljer: Bogen er i A5 format 344 sider trykt på papir fra ansvarligt skovbrug

Omslaget er blødt og bøjeligt med flapper og betrukket med soft touch, så bogen føles blød som hud. Ryggen er hæftet i høj og robust kvalitet.

 

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: