I audiens hos stilheden forvandlingsdigte af Lawrence Lindhardt Christensen signeret og i smuk indpakning med sommerfuglebilleder i farver - signeret og i smuk indpakning + i gave lille rosenhæfte til notater og kuglepen af genbrugsplast

200,00

Digtene i denne bog er skrevet af min kæreste i en tid, hvor vi begge gennemgik store forvandlinger. Hver dag læste jeg de digte han skrev, og de støttede min sjæl og viste mig vej ind til en nærende stilhed og en dyb forståelse af den forvandling jeg selv undergik. Jeg spurgte, om jeg måtte udgive en bog med digtene her i min Soul Shop, fordi de digte har støttet mig så meget, og nu er det blevet til en uendeligt smuk bog. Vi har valgt et lille lækkert softcover format, så bogen er nem at have med i tasken, eller hvis man vil have den med på sin pilgrimsvandring. Omslaget er fløjlsblødt at røre ved. Mål: 10/16 257 sider.

I den tid Lawrence gennemgik sin forvandling var han til tider i så stor en stilhed, at han kunne komme så tæt på  sommerfuglene, at han kunne fotografere dem i deres smukke stilhed. Nogle dage satte han sig på trappen og sang, og så kom de. Vi har valgt at bringe en fotoserie i farver sidst i bogen. Billeder af sommerfugle, der fortæller deres helt egen ordløse fortælling om alt det fine og smukke vi kan få lov at komme nær, når vi er i audiens hos stilheden.

Citater fra bogen:

- Når længslen efter det nye bliver større end sulten efter det gamle, åbner den store port sig, og lyset fra fremtiden strømmer ind

- Hvornår vil jeg elske livet lige så meget som livet elsker mig?

- Ved det yderste punkt af tomhed blev jeg fyldt op

- Aldrig har jeg været mere mig selv end nu hvor jeg er blevet en anden

 

 

Beskrivelse fra bogen :

I audiens hos stilheden er digte, der fortæller om et menneskes gennemgribende transformation.

Digtene er skrevet på baggrund af et sammenbrud, der viste sig at være et gennembrud - ind til sjælen og stilheden.

Lawrence Lindhardt Christensen f.1956 debuterede som digter på forlaget Klitrose kun 23 år gammel med den anmelderroste "En dør på klem".

Lawrence er uddannet journalist og folkeskolelærer og har sideløbende med digtene arbejdet som musiker og billedkunstner.

 

 

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: