Fremhævet
0 anmeldelser

Jeg faldt pladask for denne franskinspirerede hørstol, lige da jeg så den første gang. Let og lille. Jeg kan flytte den rundt så let som ingenting. Her sidder jeg og skriver sange og digte, læser og drikker min kaffe.

Med mine 1,50 m er det ikke nemt at finde en god stol, hvor jeg kan sidde helt tilbage i stolen med fødderne på gulvet, og det kan jeg med denne fine stol fra firmaet Chic Antique, som også skaber alle de fine lanterner.

Stolen er af 100 % hør - sandfarvet og med mørke elegante egetræsben.

Den er min yndlingsstol, og den kan også blive din.

Den har fast og støttende siddekvalitet.

Min Soul Shop er en ganske lille butik, så man skal selv hente stolen her hos mig i mit lille kolonihavehus på Amager.

Sammen med stolen får man 24 digte til min elskede i gaveæske. Den passer lige til.

Materiale: Egetræ og 100% hør Fyld: Skum
Siddehøjde: 40 cm

H71/L67/B66

 

2.250,00