Kærligheds-æske med 24 digte til min elskede, 4 rosa bedelys og håndlavet guirlande med efterårsblade

275,00

Jeg har samlet en fin gaveæske som du kan give i efterårsgave til en du holder af. Du kan også give gaven til dig selv, hvis du har lyst til at bringe et moment af kærlighed ind i dit liv. Lad den fine guirlande hænge ned fra loftet, tænd de fine rosa lys og giv dig selv en stund til fordybelse og eftertanke, mens du læser digtene. Alle sider i bogen er nænsomt dekoreret med vintage collager trykt på det fineste rustikke papir. Indersiderne er dekoreret med oldemortapet, og der er et læsebånd i antik-guld, så du kan huske hvor du er kommet til i bogen.

De 24 digte handler om kærlighedens mange sider - den lette, den svære, den lyse, den mørke. Digtene berør også kærlighedens dybe forbindelse med døden, for når vi giver os hen, ved vi i dybet af hjertet, at vi kun har hinanden til låns.

24 digte til min elskede handler om at få det sagt, mens tid er: Jeg elsker dig.

 

Jeg elsker dig

Hvis du omkommer

i en storm på en bro,

og nogen dukker op ved min dør

for at fortælle, at du aldrig kommer hjem igen...

hvis sygdom langsomt fortærer dig,

eller hvis mit eget hjerte uventet

holder op med at slå,

og vi ikke får sagt farvel,

så glem alt hvad jeg har sagt

om din uformåenhed

og andre livsbagateller

sagt i magtesløshed.

Lad kun tre ord klinge

gennem det evige univers.

De tre eneste ord

jeg nogensinde skulle have sagt:

Jeg elsker dig.

 

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: