Fremhævet
0 anmeldelser

Signeret og i smuk gaveindpakning.

Se også 10 minutters video om at hente kraften hjem

I bogen VISION deler jeg alle de erfaringer jeg har gjort mig gennem 30 år som professionel kunstner. Jeg vil gerne give andre muligheden for at finde ind til og udfolde deres VISION, og jeg vil også gerne give andre mulighed for undervejs at kunne stå med skuffelser og nederlag, frygt, sårbarhed og skam og forvandle alle disse svære følelser til perler af visdom, som i sidste ende kan vise sig at være en vigtig del af VISIONen.

I bogen videregiver jeg de øvelser, som jeg deler med mennesker, jeg er mentor for, øvelser og refleksioner som jeg har udviklet til mine kurser gennem 30 år.

Jeg fortæller også min egen personlige historie om en lang rejse mod at tillade mine indre usynlige verdener at blive synlige i det ydre. En rejse mod at være tro mod mine inderste værdier og mit dybeste kald. Det er en rejse der har lært mig at kombinere sjælens styrke og hjertets blødhed, vedholdenhed og overgivelse, evnen til at give og tage imod.

Under coronakrisen blev jeg støttet af alle de mennesker, der har fulgt mig gennem årene. Jeg blev støttet med donationer og mange bestillinger her i soul shoppen. Jeg lærte, at der er et Vi i enhver vision, der begynder i hjertet. Måske tror vi, at vi skal løfte vores vision, men i virkeligheden er det visionen der løfter os. Det er derfor jeg har givet bogen vinger. For at minde os alle sammen om, at vi bliver løftet, når først vi har sagt det store JA til at udfolde det vi kom her til Jorden for.

Jeg signerer alle bøger og pakker i gaveindpakning.

Kærlig hilsen Majbritte

 

250,00
Fremhævet
0 anmeldelser

Alle sider er trykt i farver på rustikt "gammeldags" papir i fin gavepose - kan bruges som poetisk julekalender/decembergave - bogens normalpris er 229,-

24 digte til min elskede er en invitation til få fortalt dem vi elsker om vores kærlighed.

Bogen er signeret og pakket i fin gavepose.

Læs bogen stille for dig selv eller højt for den du elsker.

24 digte til min elskede er min helt egen drømmebog. Når jeg har fundet gamle smukke bøger med fine illustrationer har jeg altid tænkt: "Lige sådan en bog kunne jeg selv tænke mig at skabe engang". 24 digte til min elskede er den bog jeg har drømt om at skabe med rustikke tykke farvesider, guldbånd og indersiderne tapetseret med oldemortapet.

24 digte til min elskede er en kærlighedsgave. Om vi er i par eller alene, om vi bærer på en hjertesorg eller er nyforelskede, så har kærlighedsdigte altid noget til os. Fordi de minder os om den kærlighed der altid er mulig. Den kærlighed vi selv bærer i hjertet bag hjertet. Det hjerte som altid er helt.

Er man alene kan man give sig selv bogen i gave som en selvomsorgsgave. At give sig selv noget smukt er en påmindelse om at kærligheden har sit udspring i ens eget hjertedyb.

Digtene er illustreret af mine egne vintage collager skabt af gamle postkort, der har betydet noget særligt kærligt for mig.

Bogen er signeret i klassisk miniformat 10,5 /15 cm med 74 farvetrykte sider.

Anders Laugesen DR, som har skabt de smukke programmer på P1 om tro skrev disse fine ord om bogen:

Den bliver en klassiker, for den udtrykker så poetisk nogle af kærlighedens mange følelser.

Den får hjertet til at banke for den man elsker og tankerne til at flyve ind i taknemmelighedens univers.

 

 

150,00
0 anmeldelser

Om HÅB:

Da verden lukkede ned i marts 2020, tog jeg sammen med min kæreste Lawrence i sommerhus, hvor vi sammen skrev disse tekster og digte om forår, kærlighed og håb.

Det hele begyndte med, jeg spurgte Lawrence, om vi ikke skulle skrive en tekst hver om første gang vi mødte hinanden. Vi skrev hver dag i de første tre uger af corona krisen, og vores fælles skrivning blev små øer af ro, vi kunne besøge. Et sted hvor vi blev mindet om at kærlighed er stærkere end frygt.

Bogen blev til under coronakrisen - men det er en universel bog om at møde alle kriser fra kærlighed - med blikket rettet mod den forandring en krise som oftest kalder på. 

Siderne er smukt designede med sjælfulde fotos i sort hvid, så du nemt selv kan printe bogen ud.

 

100,00