VISION ny bog sampakke med flot højkvalitets notesbog uden linjer spar 50,- i samlet gaveindpakning

400,00

I bogen VISION giver jeg mange øvelser videre, og der er invitationer til refleksioner undervejs. Her har jeg pakket en fin pakke, hvor du får en notesbog med uden linjer. Så kan du både skrive, tegne og klistre ind undervejs. Du kan eventuelt lade notesbogen få lov udelukkende at indeholde dine visions-notater. Notesbogen alene koster 200,- i min shop, så du sparer 50,- ved køb af denne pakke. Notesbogen er en højkvalitets bog bundet som fine gamle kvalitetsbøger og med fint rødt læsebånd  13/18  cm med 144 tykke kvalitetssider

Om VISION:

2021 er året for mit 30-års jubilæum som professionel kunstner. Det fejrer jeg med udgivelsen af bogen VISION, hvor jeg deler alle de erfaringer jeg har gjort mig gennem tiden. Jeg vil gerne give andre muligheden for at finde ind til og udfolde deres VISION, og jeg vil også gerne give andre mulighed for undervejs at kunne stå med skuffelser og nederlag, frygt, sårbarhed og skam og forvandle alle disse svære følelser til perler af visdom, som i sideste ende kan vise sig at være en vigtig del af VISIONen.

I bogen videregiver jeg de øvelser, som jeg deler med mennesker, jeg er mentor for, øvelser og refleksioner som jeg har udviklet til mine kurser gennem 30 år.

Jeg fortæller også min egen personlige historie om en lang rejse mod at tillade mine indre usynlige verdener at blive synlige i det ydre. En rejse mod at være tro mod mine inderste værdier og mit dybeste kald. Det er en rejse der har lært mig at kombinere sjælens styrke og hjertets blødhed, vedholdenhed og overgivelse, evnen til at give og tage imod.

Under coronakrisen blev jeg støttet af alle de mennesker, der har fulgt mig gennem årene. Jeg blev støttet med donationer og mange bestillinger her i soul shoppen. Jeg lærte, at der er et Vi i enhver vision, der begynder i hjertet. Måske tror vi, at vi skal løfte vores vision, men i virkeligheden er det visionen der løfter os. Det er derfor jeg har givet bogen vinger. For at minde os alle sammen om, at vi bliver løftet, når først vi har sagt det store JA til at udfolde det vi kom her til Jorden for.

Jeg signerer alle bøger og pakker i gaveindpakning.

Kærlig hilsen Majbritte

 

Vision er en bog jeg ville ønske aldrig stoppede.

Ikke siden jeg stødte på Eckhart Tolle for mange,

mange år siden har jeg læst noget der har ræsonneret

så dybt med min sjæl.

- Rikke Winckler (læser)

 

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: