24 digte til min elskede i unika gaveæske - Særligt efterårstilbud spar 29,-

200,00

24 digte til min elskede er en invitation i hjertet om at huske at få fortalt dem vi elsker om vores kærlighed.

Denne bog er min helt egen drømmebog. Når jeg har fundet gamle smukke bøger med fine illustrationer har jeg altid tænkt: "Lige sådan en bog kunne jeg selv tænke mig at skabe engang". 24 digte til min elskede er den bog jeg har drømt om at skabe med rustikke tykke farvesider, guldbånd og indersiderne tapetseret med oldemortapet. Jeg har lyst til at gøre noget særligt for min fine bog, så lige nu pakker jeg bøgerne i unikke gaveæsker. Æskerne er forskellige og pakkes efter inspiration. De har alle smukke håndklippede engle-glansbilleder, dekorationsbånd og gavemærker.

24 digte til min elskede er en kærlighedsgave. Om vi er i par eller alene, om vi bærer på en hjertesorg eller er nyforelskede, så har kærlighedsdigte altid noget til os. Fordi de minder os om den kærlighed der altid er mulig. Den kærlighed vi selv bærer i hjertet bag hjertet. Det hjerte som altid er helt.

Er man alene kan man give sig selv bogen i gave som en selvomsorgsgave. At give sig selv noget smukt er en påmindelse om at kærligheden har sit udspring i ens eget hjertedyb.

Digtene er illustreret af mine egne vintage collager skabt af gamle postkort, der har betydet noget særligt kærligt for mig.

Bogen er signeret i klassisk miniformat 10,5 /15 cm med 74 farvetrykte sider.

Man kan også bruge den som en kærligheds-julekalender med et digt hver dag i december op til jul.

Anders Laugesen DR, som har skabt de smukke programmer på P1 om tro skrev disse fine ord om bogen:

Den bliver en klassiker, for den udtrykker så poetisk nogle af kærlighedens mange følelser.

Den får hjertet til at banke for den man elsker og tankerne til at flyve ind i taknemmelighedens univers.

Og disse fine ord fik bogen med på vejen fra de samlede danske biblioteker (Lektørudtalelse):

Vi kan alle sammen blive revet væk fra dem, vi elsker, og vi ved ikke hvordan eller hvornår. 24 digte, der tilskynder til altid at få fortalt, den man elsker om sin kærlighed, for man ved aldrig, hvornår det er sidste gang man ses.

Efter Storebælt-togulykken den 2. januar 2019, hvor otte mennesker mister livet, og nogle aldrig mere får dem de elsker at se, skriver Majbritte Ulrikkeholm "24 digte til sin elskede" for at være sikker på, at have fortalt ham om sin kærlighed. I 24 korte digte fortæller hun om sin rejse med kærlighed, om at finde og miste kærlighed, om sorgen og glæden i kærligheden og om mødet med sin elskede og kærligheden til ham. Bogen indeholder også en opskrift på kærlighedsnutella og en lystændingssang.

Eftertænksom lille bog om kærlighedens forskellige ansigter, som kombinerer det spirituelle med det kontante og jordnære. Digtene er lettilgængelige, og bogens blomsterillustrationer giver et romantisk udtryk, der passer godt til indholdet.

 

 

 

 

 

 

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: