Engleplakat "Man må lade sig falde…" PLAKAT A3 297×420

150,00

"Man må lade sig falde for at blive grebet af en engel" fra PILGRIM I HJERTET på foto af engel med syrener og rododendron på gyldent munken papir. 

Man må lade sig falde for at blive grebet af en engel

I en drøm, jeg drømte for længe siden, mødte jeg en smuk engel. Og englen fortalte mig, at engle findes for at gribe dem, der lader sig falde. Så længe vi kæmper selv, er der ikke noget for englen at gøre. Man må lade sig falde for at blive grebet af en engel.

En dag var lyset særlig smukt, og syrenerne hang duvende ved indgangen til mit hus. Den hvide rododendron kastede de sidste blomster af sig, og jeg fik lyst til at forære min engel en buket. Hun var så smuk med blomsterne i favnen, at jeg fik lyst til at tage et billede af hende.

Nu er billedet blevet til en plakat, jeg vil hænge op for at blive mindet om, at der findes en langt større kraft end den, jeg selv kan præstere mig frem til. Når jeg lader mig falde.

Hvis I også har lyst til at blive mindet om, at "man må lade sig falde for at blive grebet af en engel", så er plakaten her nu. Den kan hænges direkte på væggen eller rammes ind. Jeg foretrækker selv en ramme uden glas, så jeg kan se billedet uden genspejlinger fra glasset.

Kærlig hilsen Majbritte

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: